Hvad er
Genklang?
Gratis online støtte til unge, der vokser op med alkohol- eller stofproblemer i familien
– direkte i din egen personlige app.

Når du bliver en del af Genklangs online forløb, får du adgang til din egen personlige app. Her finder du viden, øvelser og støtte, der hjælper dig med uro, svære følelser og tankemylder, hvis dine forældre drikker for meget eller tager stoffer. Du bruger appen i dit eget tempo sideløbende med dine rådgivningssamtaler.
Med Genklang er du ikke alene – her er både nogen, der lytter, og online hjælp lige ved hånden.

Genklangs online univers
Onlineuniverset er hjertet i Genklang
Her kan du altid finde et trygt sted at lande – lige ved hånden på din mobil eller computer.
Du møder refleksionsøvelser, små værktøjer og fortællinger, der kan hjælpe dig med at forstå og håndtere det, der fylder.
Universet følger dig gennem hele forløbet og giver dig støtte, også når samtalen med din rådgiver er slut.
Kontaktforløb
I Genklang får du mulighed for at tale med en fast rådgiver, der kender til det, du står i.
Det kan være gennem individuelle samtaler eller i et gruppeforløb med andre unge.
Din rådgiver er specialiseret i de udfordringer, man kan have, når man vokser op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.
Når alt føles lidt for meget, kan din vejrtrækning være som en pauseknap
Træk vejret dybt ind gennem næsen - helt ned i maven, så den løfter sig som en ballon
Hold vejret et par sekunder
2Pust langsomt ud gennem munden, som om du blæser et lys ud
Spørgsmål & Svar
Gratis anonym rådgivning til dig, der vokser op med alkohol eller stoffer
Her finder du klare svar på det, unge ofte er i tvivl om, når alkohol eller stoffer fylder i familien. Du kan læse om anonym chat og telefonrådgivning, hvad du kan få hjælp til, om dine forældre eller skole får besked, og hvad du kan gøre, hvis det bliver for svært at stå alene med.
Søg efter svar


